Mikkelborgs Kaniner. Åbn gerne linket nedenfor : )

På Mikkelborg fik vi i december 2014 to søde drenge-kaniner; Fritz og Kaninus-Lille-Fritz. De boede i et lille træskur og hver dag kunne de frit bevæge sig rundt på grunden. Desværre mistede vi dem inden for en periode i sommeren 2017 - måske til en ræv, måske til skoven på den anden side af vejen eller af andre årsager. Hvem ved. De havde et godt og frit kaninliv i de år de boede hos os.

I efteråret 2017 har vi så fået nogle andre kaniner. Vi har fået to Franske Væddere, som er 3 måneder gamle og meget store. De bliver større endnu og er sååååå søde og rare. Denne gang har vi fået to hunner. Hvor de tidligere kaniner var nogle rigtige sprintere - er de to ny mere tunge og klumpede og altså ikke nær så hurtige. 

Vi bruger noget tid i øjeblikket på at vænne dem til os og Mikkelborg og børnene er fantastisk gode til at byde dem velkommen med forsigtighed og omsorg og stor nysgerrighed og interesse :) 

De to øverste med korte ører er de gamle kaniner - de to med lange hængeører er de nye kaniner.